Lejlighed

På Bjerggaarden kan du leje en lejlighed i skønne og nyetablerede rammer. I bor midt i naturen, hvor der er rig mulighed for at slappe af, gå ture i terrænet, nyde hinanden hvadenten det er som par eller familie.
Der er egen indgang til lejligheden og i kan parkere lige ved døren.
Ankomst fra kl. 15.00 og afrejse senest kl. 11.00


Lejligheden
Lejligheden består af 2 dobbeltværelser, eget badeværelse, minikøkken med service, køleskab, kaffemaskine, elkedel og andre køkkenredskaber.
Derudover opholdsrum med sofa samt spiseplads.
Der er mulighed for ekstra opredning på sovesofa i opholdsrummet.

Morgenmad kan tilkøbes i weekender efter aftale.

Overnatning pr. nat for 2 pers. kr. 750,

Ekstra opredning kr. 100,

Morgenmad kan tilkøbes for kr. 90,- pr. pers

For særlige ønsker og længerevarende ophold, kontakt os venligst.





Om Bjerggaarden

Bjerggaarden blev opført helt tilbage i midten af 1700-tallet. Ejendommen var i mange årtier et husmandssted, før at det blev til en lille gård med både køer og grise. Jorden var dog dengang meget besværlig at dyrke, da her er meget kuperet.
Oprindeligt hed gården Holmsminde, indtil den forrige ejer omdøbte stedet til Bjerggaarden, opkaldt efter “Bjerget” som et udsigtspunkt lige ovenfor ejendommen.

Bjerggården, som den så ud tilbage i 1960`erne.

Vi erhvervede Bjerggaarden i juni 2017, og har totalrenoveret hele ejendommen fra yderst til inderst, og bl.a. inddraget den tidligere stald og lade i beboelsen.
Det er netop i den gamle kostald, hvor der nu er indrettet en værelsesafdeling til Bed & Breakfast og feriegæster.

Bjerggaarden er smukt beliggende lige ved det smukke naturområde ved Skamlingsbanken, med skove, overdrev, strand, mange udsigtspunkter, mindesmærker, naturstier og med et rigt dyre- og planteliv.
Der er kort afstand til Kolding (10 km) samt til mange attraktioner i Syd- og Østjylland.

Aktiviteter

For jer som ønsker at være aktive er her masser af muligheder.

Gå-/løbe-/vandreture
Med en beliggenhed lige ved alle naturstierne omkring Skamlingsbanken, er her rig mulighed for at vandre eller løbe. Stisystemet fører jer både op på alle udsigtspunkterne, ind i skovene samt ned til vandet ved Lillebælt.

Der findes et fint kort over stierne, som er godt afmærkede.

Har i lyst til at opleve andre vandreruter omkring Kolding kan du se mulighederne her

På cykel
Der er masser er cykelspor og ruter i området. Området er kuperet og smukt, så tag cyklen og oplev det hele på nært hold.
Prøv f.eks. Vandvejen, en cykelrute som går langs kysten på Stenderup halvøen og ind mod Kolding. Se mere om denne og andre ruter her.


Fiskeri
Er du til stang og snøre, så prøv lykken med fiskeriet ved Lillebælt. Der er ca. 500 mtr ned til Binderup strand, hvor der kan fanges havørred, fladfisk og hornfisk i sæsonen.
Ikke langt herfra ligger Stenderup Hage – et af de bedste kystpladser i Lillebælt for både havørred og torsk. Har du en båd er mulighederne naturligvis endnu flere.




Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMGP9322-0011.jpg

Bademuligheder
Kun få hundrede meter væk ligger Binderup strand.
Stranden, der har fint sand og en lavvandet kyst med sand- og stenbund, har badebro, toilet og ophalerplads.
Borde/bænke faciliteter og et større græsområde indbyder til picnic.
– Badebro
– Parkeringsplads ved stranden
– Kørestolsrampe
– Toilet (+ handicap)
– Kiosk og restaurant i sommerhalvåret


 




Kultur og museer
Er i til kulturelle oplevelser, er der flere muligheder på egnen. Besøg blandt andet Trapholt, der viser skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk. Du kan desuden nyde udsigten udover Kolding Fjord fra caféen.
Bliv en del af Koldings kongeslot med et besøg på Museet på Koldinghus.
Få et overblik her over de forskellige museer i Kolding området.



Øvrige aktiviteter
Der er i det hele taget rigtig mange muligheder for aktiviteter, både store og små. Tag et kig på alle muligheder her.



Området

Bjerggaarden ligger idyllisk placeret lige ved Skamlingsbankens 2-3 km lange randmoræne i Sydjylland.

Tæt på bøgeskov og rigt på dyreliv. Området mellem Skamlingsbanken og Grønninghoved er præget af stor naturrigdom, og er botanisk set et af Sønderjyllands vigtigste tilbageblevne overdrev.

Kun få hundrede meter fra Bjerggarden finder du Skamlingsbanken.

Skamlingsbanken er Sønderjyllands højeste punkt, og er kendt for sine storslåede udsigter og sin helt særlige plads i Danmarkshistorien. Fra toppen er der en fantastisk udsigt mod øst over Lillebælt, og mod syd er der udsigt til den sønderjyske grænseegn, som netop var årsag til at Skamlingsbanken er blevet et samlingsted for dansk sprog og kultur.

På toppen ligger Restaurant Skamlingsbanken, som bestemt er et besøg værd. Der er åbent i det meste af sæsonen.

Du kan her hente Oplev Kolding’s foldere over skamlingsbankens historie og natur: Hent folder

Der findes også et ganske godt kort til de dejlige vandreture i området: Hent kort


I gå/cykelafstand ligger Binderup strand, med gode bade- og fiskemuligheder.
Stranden er meget børnevenlig, og der er desuden mulighed for at købe en is eller et måltid mad.