Bjerggaarden blev opført helt tilbage i midten af 1700-tallet. Ejendommen var i mange årtier et husmandssted, før at det blev til en lille gård med både køer og grise. Jorden var dog dengang meget besværlig at dyrke, da her er meget kuperet.
Oprindeligt hed gården Holmsminde, indtil den forrige ejer omdøbte stedet til Bjerggaarden, opkaldt efter “Bjerget” som et udsigtspunkt lige ovenfor ejendommen.

Vi erhvervede Bjerggaarden i juni 2017, og har totalrenoveret hele ejendommen fra yderst til inderst, og bl.a. inddraget den tidligere stald og lade i beboelsen.
Det er netop i den gamle kostald, hvor der nu er indrettet en værelsesafdeling til Bed & Breakfast og feriegæster.
Bjerggaarden er smukt beliggende lige ved det smukke naturområde ved Skamlingsbanken, med skove, overdrev, strand, mange udsigtspunkter, mindesmærker, naturstier og med et rigt dyre- og planteliv.
Der er kort afstand til Kolding (10 km) samt til mange attraktioner i Syd- og Østjylland.

